søndag den 31. juli 2011

Så kom sommeren...

Vi har været i den heldige del af landet, der har været ramt af en lokal varmebølge - ifølge tv2 vejret - de sidste par dage. Faktisk har vi haft godt vejr siden onsdag.
Og i dag sneg temperaturen sig op på 27,1 grader!

Meget varmt!


Det var så varmt, at Andrea ikke kunne sove til eftermiddag.
Og så varmt, at jeg lige var nødt til at lave noget is! Jeg lavede en gang hindbærsorbet - fordi det er nemt og fordi, det var de slags bær, der var i fryseren.


Lige et billede at massen, der bliver rørt til is. (Jeg er en KLOVN til billeder undervejs, men i dag var det her billede, det eneste jeg fik taget.) Se lige den flotte farve!

Her kommer min "på-slump"-opskrift på hindbærsorbet (i Phillips ismaskine):

En pose frosne hindbær
Halvt så meget sukker som hindbærene vejer
Halvt så meget vand som hindbærene vejer
1 bæger (1½) pasteuriserede æggehvider

Hindbær, vand og sukker koges sammen i 5-10 min. Køles ned i isbad eller køleskab.
Æggehvider piskes ret stive og blandes forsigtigt med den kolde hindbærsukkerlage.
Kommes i ismaskinen og røres til den er færdig (20-40 min afhængig af mængden).
Indfryses til den er helt frossen (min ismaskine kan ikke fryse den helt).

Ja, det smagte helt fantastisk og der er mere til imorgen, hvor det også bliver sommer! Håber jeg husker at tage et billede af den færdige is imorgen - jeg gider nemlig ikke hive den ud af fryseren lige nu...

PS. Husk min giveaway

1 kommentar:

  1. Lige en hurtig ferie hilsen herfra - skønt med sommer - jeg har sendt dig en award, men ved ikke om du har modtaget den før eller har lyst til at deltage.
    Mvh Millelousie

    SvarSlet

Kommentarer, ja tak!