fredag den 30. marts 2012

Har du smagt den?



Det har jeg! Og jeg synes faktisk det smager glimrende! Det er jo ikke nutella, men -tror jeg nok- et sundere alternativ. Jeg synes jeg har set at den også fåes med marabou - måske skal jeg prøve det næste gang... Jeg har købt den i netto.

posted from Bloggeroid

onsdag den 21. marts 2012

Så kom foråret!



Og hvor er det fantastisk! Jeg har været overskudsagtig og glad i låget hele dagen, selvom dagen har budt på overarbejde, indkøb, madlavning, tøjvask, rengøring og løbetur. Ja, løbetur! For nu er det slut med flade lår og baller! Så må jeg bare lukke øjnene for mine meget hurtigt voksende underbensmuskler fede underben. Og glemme at de var pænere tyndere som utrænede.
For man får overskud gør man! Efter de første 4 ulidelige uger. Og det er altså en fysioterapeut der taler!
Så kom bare med mere forår og overskud til mig!
posted from Bloggeroid

mandag den 19. marts 2012

Endnu en strikket vest...



Og denne gang i str. 1 år. Med brugs-fnuller!
Den er lige det mindste til Andrea, som snart er halvandet, men jeg overvejer at lave endnu en, hvor jeg lægger lidt masker til og forlænger lidt så den - måske - kommer til at passe en str. 1,5 år.

Der er virkelig gået strik i den herhjemme. Jeg er i gang med perlestrik på lidt større pinde. Mere om det senere!

posted from Bloggeroid

fredag den 9. marts 2012

Jeg har STRIKKET en babyvest!

Strikket i Bonita strømpegarn fra Stof2000

Og jeg er pavestolt! Jeg har jo flere gange forsøgt mig med en strikket djævlehue... Husker du voksenbaby.dk? Og jeg har lavet endnu en djævlehue, der blev lige så deform, grim i maskerne og ALT for stor.

Men så faldt jeg over farmorfabrikken og de har en opskrift på den fineste babyvest. Og den er fuldstændig dissekeret og med illustrative billeder, så alle kan være med.

Og så besluttede jeg mig for at jeg godt kan strikke jeg kan vist blive RET stædig - og vesten her blev resultatet.
Jeg brugte youtube, paapinden.dkgarnstudio/drops og andre hjælpesider undervejs. Der er også gode henvisninger i farmorfabrikkens vejledning.

Så hvis du overvejer at gå i gang med at strikke og synes djævlehuer virkelig er djævle! så er det bare i gang!

Tusind tak til farmorfabrikken for den fine vejledning! Jeg er bestemt ikke færdig med opskrifter fra deres side.

PS. Er allerede i gang med vest nr. 3!!

torsdag den 8. marts 2012

Der har været dømt pause...

... her på bloggen, men nu er jeg tilbage!


Først var vi lige en tur i Egypten med min mor, stedfar, søster, papsøstre og deres børn. Skønt med noget varme efter en hård omgang vinter herhjemme!
Desværre var vi indlagt med Andrea 1 døgns tid, da hun fik mellemørebetændelse og akut bronchitis mens vi var der. Personalet var søde, men det er bare ikke sjovt, når de ikke forstår noget af det man siger! Og når man så heller ikke må forlade hospitalet, så falder feriehumøret lige et par grader mere!
Men Andrea kom sig hurtigt og vi kom ud i varmen igen!

Men da vi kom hjem, blev både Søren og mig ramt af feriemave OG mellemørebetændelse!!! Kan man være mere uheldig! Så vi tog lige en uge på langs.

Og så er den sidste uges tid gået med at komme ovenpå og få styr på nogle praktiske ting så som vasketøj, rengøring og vasketøj. Gad vide om man kan købe hjemmeservice, der ordner vasketøj OG gør rent samtidig?! Telefonnumre, links eller lign modtages gerne!

Men nu er jeg tilbage igen OG jeg har lært at strikke!!! 

STAY TUNED!