fredag den 27. januar 2012

Hæklet sweater str 2 år

Så fik jeg endelig færdiggjort den hæklede sweater til Andrea jeg startede på FØR jul! Jeg har bøvlet lidt med ærmerne, hvor opskriften ikke rigtig passede. Og så gjorde jeg dem også lidt længere. Sweateren skal Andrea sove i i dagplejen, da den hun har er alt for lille.



Closeup af guldknapper fra Mormors knapsamling

Closeup af mønsteret

Desværre havde jeg ikke købt nok garn fra starten og desværre var der KÆMPE farveforskel i samme farve men forskellig indfarvning i garnet som er Karisma fra Drops. Derfor er ryggen noget lysere end resten af trøjen. Men eftersom hun kun skal sove i den lever jeg med det og også fordi jeg ellers skulle både trævle op OG købe alt garnet igen hvis det skulle matche!.

Guldknapper er slidte knapper fra Mormors samling. Se mere her og her.
Opskriften er fra lionbrand.com. Man skal logge ind, men opskriften er gratis. Den er på en sweater med lynlås i ryggen og hætte. Jeg har bare sat rygstykkerne om foran og ladet være med at hækle hætte-stykket. Den er nem at hækle!
Jeg ville dog hækle den lidt længere og lade rækken ved håndleddene være længere, så hullet bliver større, hvis jeg skulle gøre det igen.

tirsdag den 24. januar 2012

Ipad 2 er ankommet!

Billede herfra
Den er fin og lækker og alt det der, men man skal lige ind i den. Så jeg blogger stadig fra pc'en.
Hvilken app blogger du med (jeg er på blogspot!). Jeg synes nemlig ikke det holder med en forstørret blogger-app til iphone. Og koster alt i app-store virkelig penge!?! Kan godt mærke at jeg er vant til android!

mandag den 23. januar 2012

Knap-mania #2


Flere knapper fra mormors samling! Tror hellere jeg snart må på tur rundt i genbrugsland og se efter knapper mm.

onsdag den 18. januar 2012

søndag den 15. januar 2012

Knap-mania #1



Jeg har arvet min afdøde mormors knap-pose.
Andrea og jeg brugte 40 min på at kigge, mærke, sortere og samle knapper i går.

Hvor får du dine knapper fra - stofbutikker, genbrug, supermarkedet??

tirsdag den 10. januar 2012

Vinder af giveaway!




Der var 11 deltagere og 23 lodder og igen fik Søren lov til at vælge en vinder, og vinderen blev nr 22... EVA!

Tillykke!!

Send din adresse og jeg sender halsrøret til dig!


Kh Camilla

mandag den 9. januar 2012

Noget nyt på krogen!

Efter oprydningen i igangværende hækleprojekter i weekenden, har jeg tilladt mig at starte noget nyt selvom der stadig ligger en masse uafsluttet... SHHH...



Jeg er i gang med nogle hæklede håndledsvarmere. Garnet er fra Tiger og er bare akryl men virkelig blødt! Stykket skal foldes dobbelt og syes sammen. Men sådan som det ligger her, synes jeg også det kan ligne bunden af en sweater eller vest - måske jeg skulle arbejde lidt i det...

Opskriften kan findes her, hvis du lige logger ind.

HUSK MIN GIVEAWAY DER TRÆKKES I MORGEN AFTEN!

søndag den 8. januar 2012

Resultatet af weekendens sofatid...

Jeg har fået afsluttet flere projekter her i weekenden - dejligt! Så mangler jeg bare at afslutte et par hæklede sokker, to par hæklede hjemmesko, en hæklet sweater til Andrea, og syet stof på nogle hæklede suttekæder og... ja, jeg kunne vist blive ved!
Men jeg har i det mindste noget at give mig til!

Hæklet vest efter Cecilies opskrift min er bare møg-skæv - øv!

Hæklet pandebånd til Andrea - en formindsket udgave af Jeanettes opskrift

Hæklet hue - kan ikke huske om jeg har brugt opskrift eller selv opfundet

Hæklet gnom i miniudgave frit efter Cecilies opskrift

Og så starter ugen om 25 minutter - mon jeg nogensinde lærer at gå i seng i ordentlig tid?!?

tirsdag den 3. januar 2012

Decubal anmeldelse

Jeg har fået lov at teste Decubal Face og Hand cream. 

Og nu har jeg haft dem på prøve i noget tid - og ved i hvad! De er gode! Og billige! Jeg er mest glad for ansigtscremen som jeg bruger hver aften. Den trænger ind uden at efterlade et fedtet lag hvilket jeg HADER og er dejlig neutral. Og med en pris på 84kr for 75 ml er den virkelig billig! 

Håndcremen er jeg ikke helt så glad for. Jeg er en utålmodig sjæl, der ikke kan vente længe på at min håndcreme trænger ind - og der er håndcremen lidt for langsom. Men hvis man har lidt tålmodighed er den lækker og derfor bruger jeg den fast hver aften inden jeg slukker lyset.

Så alt i alt kan jeg virkelig anbefale Decubal!

Se mere herunder eller på hjemmesiden HER.