fredag den 30. september 2011

Craft it forward

Jeg har været med i flere af de pakkelege, der kører rundt i blogland. Og de er super hyggelige! Men da jeg så denne udgave måtte jeg være med! Jeg synes nemlig at det er fedest at modtage en gave, man ikke lige kan købe sig til. Og så var jeg så heldig at være en af de første 4, der kommenterede i Christina/Rappedikke's udgave af "Craft it forward".

Så for lidt tid siden modtog jeg disse skønne øreringe

Se dem hos Christina her. De har hængt i mine ører lige siden de kom ind ad døren, så derfor var jeg nødt til at tage sådan et billed af dem! Jeg er simpelthen SÅ glad for dem!

Og nu er jeg så klar med mine gaver! Men først lidt regler:

  1. Christina får en gave af mig (og har fået lov at være førstevælger!)
  2. Hvis du er en af de første 4 der kommenterer på dette indlæg, får du en gave (husk her at skrive hvilken en!)
  3. Du får tilsendt en gave af mig
  4. Du viser den på din blog inkl link til min blog
  5. Du udlodder 4 nye gaver og HUSKER at sende en gave tilbage til mig!
Altså er det kun får bloggere som kan lave noget selv. Og man bestemmer selv hvad:-)

Nu til gaven:


Naturuld, 22cm bred, 20 cm høj

Blød akryl, 21 cm bred, 20 cm høj

Akryl/Uld, 24 cm bred, 20 cm høj

Akryl/Uld, 20 cm bred, 19 cm høj
Er taget!
Huerne er hæklet efter denne opskrift som du også kan finde på mit Craft Ideas board på Pinterest - så er man virkelig med på moden!;-)
I et senere indlæg, skal jeg nok lige fortælle lidt mere om, hvad jeg har gjort.
Alle huerne er tight-model str "mit hoved", dog er der lidt mere "puf" i den grønne.

Og man kan jo pimpe med hvad som helst - her med en knapbroche. Man kan også sy et par knapper i båndet eller bruge en anden broche.

Håber at der er 4 der vil lege med!

SÆT I GANG!

tirsdag den 20. september 2011

Anmeldelse af heldragt/natdragt fra Green Cotton

Marianne fra økologik.dk efterlyste på et tidspunkt på økologik's facebook-side testere/anmeldere af forskellige produkter. MIG, MIG, MIG tænkte jeg straks... Eller altså det er jo Andrea, der tester, men mig der bedømmer:-)
Marianne sendte mig denne dragt fra Green Cotton til et gennemtjek.

Link
Og her kommer så anmeldelsen:

Førstehåndsindtryk: Dragten virker UTROLIG blød og lækker. Den ser lidt stor ud i størrelsen i forhold til eksempelvis Ej Sikke Lejs heldragter, men alt tøj bliver målt hos økologik.dk, så det er dejligt nemt at handle den rigtige størrelse.

Efter 1. vask: Dragten er stadig blød og lækker og er på ingen måde blevet hård, som andre bomuldsdragter godt kan blive i vask. Dragten er tørret udendørs, så jeg har ikke gjort mig erfaringer med at putte den i tørretumbleren.

Pasform: Andrea har korte arme og en tæt krop. Vi har altid problemer med længden på ærmerne, men faktisk ikke her. Der er nemlig påsyet en ribkant, der er nem at bukke om. SMART! Det samme er gældende ved fødderne, så hvis man har et barn med lang krop med korte arme eller ben, er denne dragt altså smart.

I brug: Andrea bruger ikke heldragter om dagen mere, men som natdragt er den skøn! Det bedste er næsten at ribkanten forbliver ombukket ved håndleddene HELE NATTEN, på trods af at Andrea kaster sig rundt i sengen. Hun virker hverken for varm eller kold, når hun har den på. Sidste gang hun sov med den, havde hun nu en bomuldsbody under.
Der er ingen generende trykknapper ved halsen, men til gengæld er der 2 trykknapper i ribkanten ved fødderne. Smart, hvis man har et barn, der "nusser" meget med fødderne. Trykknapperne er i øvrigt nemme at lukke og åbne.

Efter 3. vask: Er dragten stadig lækkert blød og farverne er ikke løbet eller falmet. Dragten er vasket ved 40 grader med andet kulørt tøj.

Her er et par billeder af dragten hjemme hos os efter 3. vask. Billederne er taget med mobil, da kameraet ikke er hjemme.





Konklusion: Dejlig heldragt fra Green Cotton. Blød bomuld, der holder sig blød og lækre farver. God funktionalitet med ribkanterne. God pasform. Lækkert at det er økologisk bomuld!
I min verden er 250,- lidt dyrt (da det meste af Andreas tøj bliver købt på tilbud eller lagersalg), men heldigvis har økologik.dk ofte gode tilbud. 

Hvis du "synes godt om" deres facebook-side får du 5% rabat på ikke-nedsatte varer. På facebook annonceres også, når der fx er fri fragt og konkurrencer.

Og se lige nogle af de andre lækre ting!

Link    
Link

Link

Jeg kunne faktisk godt blive ved med at finde ting derinde! Så Andrea ønsker sig vist en ting eller to derfra til sin fødselsdag. Apropos fylder den unge dame 11 mdr i dag!

PS. Anmeldelsen er subjektiv og udtryk for min personlige holdning. Jeg har ikke fået penge af økologik.dk for at lave anmeldelsen, men har fået dragten, som Andrea har testet.

lørdag den 17. september 2011

Så gik den uge også...

Og jeg har ikke fået lavet meget kreativt. Men her til aften tog jeg mig sammen, på trods af en dundrende hovedpine, der kører på 2. døgn.

Jeg har lavet det kedeligste krea-arbejde, der findes - hæftet ender!
Jeg har hæftet et par babyfutter, lavet et par hæklede kort, og ikke mindst hæftet ender på julehjerter mm.


Hvor er det skønt at få færdiggjort!
Men nu banker hovedpinen så meget, at jeg hellere må hoppe i kassen!

tirsdag den 13. september 2011

Så er pakkerne endelig på vej...


... til Mille-Louise, Sanne, Naninja og Elisabeth.

Jeg er virkelig ked af, at det har taget SÅ længe. Men helt ærligt... Jeg troede da ikke det skulle være så hårdt at starte på job. Heldigvis kan jeg mærke, at hverdagen nu kører og rutinerne er ved at falde på plads. Det har holdt hårdt, men nu kommer der (tror jeg da!) flere indlæg igen, og jeg håber også, at snart jeg er klar med en giveaway:-)

Jeg håber gaverne kan bruges!

PS. Thora fra Norge, hvor er du?? Jeg har også en pakke til dig, men jeg mangler en blog for at gøre den personlig og en adresse...

mandag den 12. september 2011

Mere børnetøj...

... til billige penge!!

Link til facebook-side, hvor billedet er lånt

Shop DeLuxe Børnetøj huserer lige nu på Silkeborgvej i Århus, lige ved siden af Jysk. Jeg var forbi i dag og fik købt lidt mere til den voksende Andrea. Af mærker var der bl.a. Halling, Katvig, Holly's, Melton og RubberDuck. Der var også lidt til de voksne. Der var både body'er, bukser, heldragter, trøjer, strømpebukser, strømper, huer, handsker, gummistøvler, sengetøj og andet godt.
Jeg fik i hvert fald hurtigt brugt 555kr!

Her kan du se mere på Børn i Byens hjemmeside.

mandag den 5. september 2011

Julegave 2010

Jeg opdagede for lidt tid siden, at jeg ikke havde brugt det gavekort til Magasin, jeg fik i julegave sidste år. Så jeg rundede lige MAC-standen og fik dette her med hjem.

Pudderen er jeg helt vild med. Mascaraen er til gengæld ikke noget at råbe hurra for - jeg vil helst have en, der gør større, længere og federe, men den her gør ikke så meget på trods af en stor børste.
Så jeg er stadig på jagt efter den ultimative mascara - favoritten indtil videre er Hypnose fra Lancome.

torsdag den 1. september 2011

Hverdagen har ramt mig...

... sådan for alvor!

Jeg startede på job fredag i sidste uge, hvilket var ganske fredeligt. Dejlig rolig weekend, med besøg af svigermor søndag aften til tirsdag eftermiddag. Så der fik jeg ikke rigtig lavet noget kreativt eller her på bloggen. I går var vi så besøg hos nogle venner til spisning = lavet ingenting!

Og jeg har dårlig samvittighed! For jeg har jo fået en gave mere. Denne fra Naninja.

Billedholderen bruges allerede til regninger og clipsene til maskemarkører
Jeg "kom jo også til" at melde mig til pakkeleg der.

Og så har jeg sat gang i min egen pakkeleg. Som man stadig kan melde sig til! Og ja, jeg vil gerne have flere deltagere!!
Og hav tålmodighed alle jer, jeg skylder en gave. Det tager lidt tid, når jeg gerne vil lave noget af den selv OG er mega træt om aftenen OG vasker tøj OG smører madpakker OG ordner badeværelse OG netshopper til Andrea (PS. Hvilken flyverdragt er bedst til en "kravlende-måske-gående-inden-vinteren-er-omme-baby"???) OG gerne vil putte under tæppet til dødsygt fjernsyn ja, det er valgprogrammer, jeg snakker om!.

Hvorfor har ingen fortalt, at man var SÅ træt, når man startede på job efter barsel?? Nå, men heldigvis kan jeg allerede mærke, at den letter den der træthed. 

Så jeg sender gaver ud så snart jeg har lavet det færdig!