Viser opslag med etiketten shopping. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten shopping. Vis alle opslag

lørdag den 27. juli 2013

Udsalgsfeber



Jeg har haft heldet med mig på udsalg blandt andet ved at blive inspireret hos andre bloggere. Derfor kunne jeg også godt tænke mig at vise mine fund frem... Men hvordan får jeg lige lavet sådan en fin collage med de ting jeg har købt? Billederne vil jeg hapse fra de sider, hvor jeg har handlet.
Links til gode online editorer og en mini-tutorial vil være fantastisk!

søndag den 30. oktober 2011

Lækker nederdel - og mad!

Jeg er blevet den lykkelige ejer af en nederdel fra Trines hånd.


Er den ikke lækker?!? Og den passer perfekt og kæresten har også godkendt den! Hvis du er hurtig og/eller heldig, kan det være du kan lokke Trine til at lave en til dig - klik klik

Jeg havde den på, da vi i går havde voksentid og var ude og spise. Vi tog på Dauphine i Frederiksgade og det var helt fantastisk! Vi fik en lækker 4-retters menu med 2 forretter, hovedret og dessert. Jeg fik vinmenu til, mens søren måtte undvære, da han skulle køre. Han fik dog lidt i glasset hver gang, så han lige kunne smage.
Retterne var helt fantastiske. Desserten var lige sød nok, men lækker med den vin, der blev serveret til. Og vinene var generelt rigtig gode. 4 retter koster 395,- og 4 vine koster 380,-. Selvom portionerne var små, var der rigeligt i glassene og vi blev mætte med de 4 retter.
Det kan bestemt anbefales! Du kan se mere her.
PS. Tirsdag og onsdag kan man få 4 retter og 4 vine for 500,-!

fredag den 12. august 2011

Helt ærlig...!

Hvad sker der for Tiger og Søstrene Grene?!?
Eller er det mig, der er noget galt med?!?

Jeg skulle bare lige have en rulle gaffer-tape i Tiger og ellers bare bekræfte mig selv i, at jeg har alt, hvad jeg skal have fra de to butikker. OG hvad sker der så?? Jeg får IGEN shoppet nogle skønne ting.

Keramikskål med bambus-låg til Andrea's sutter og keramik vase fra Søstrene Grene.

Hygge-bøger til mor og Andrea, stempler, slik, figur-udstandser og 1-huls-hulmaskine.


Og jeg fik selvfølgelig også købt gaffer-tape:-)

Skønne, men meget farlige butikker!

torsdag den 4. august 2011

Jeg er gået krea-amok...

... og Søren synes jeg er SÅ åndssvag. For de koster jo lidt sådan at køre forbi IKEA og Stof og Stil en ganske almindelig torsdag, hvor vi har ferie og Andrea er i DAGPLEJE HELE DAGEN!!
Det er SÅ vildt, at man lige pludselig har fået lidt frihed tilbage! Jeg er så tilfreds med, at jeg har 3 ugers ferie mere!

Billede af (nogle af) mine indkøb:

lørdag den 2. juli 2011

Så har jeg shoppet igen...

Jeg blev hjemme fra noget familiekomsammen i dag, fordi jeg simpelthen er træt!! Og så fik jeg sovet hele 2 gange i løbet af dagen OG jeg havde også lige tid til et smut til byen.
Jeg skulle returnere en kurv jeg havde købt i Søstrene Grene. Desværre indeholdt den spændende dyr (en art borebiller) så jeg ville gerne af med den igen. Jeg mailede til hovedkontoret og sendte billeder af dyret og klagede min nød (jeg havde nemlig smidt bonen ud!). Men jeg fik fantastisk service og fik pengene retur i dag uden spørgsmål! FEDT!

Men når jeg nu var afsted, skulle jeg da lige se på udsalget. Og jeg kom hjem med 2 par jeans, et par chinos, 1 skjorte (der skal byttes) og disse 2 ting:

Billede lånt her

Tørklædet kostede kun 30kr! Haps!

Jeg købte også et par jakker og en cardigan til Andrea. Søren må vælge hvilken jakke hun skal have og ellers klarer han vist sig selv, hvad angår shopping...

fredag den 24. juni 2011

Alt det jeg har nået idag!

Må hellere beklage billedkvaliteten på forhånd - de er skudt med mobilen.

Gulerodsmuffins
Men hvad sker der lige for dem...de er jo firkantede!
Jeg havde læst et sted, at det er vigtigt at muffins der kun i papir, står tæt - og jeg gør selvfølgelig som der står! Så nu skal vi have firkantede muffins imorgen. Jeg mangler lige at lave frosting. I opskriften anbefales noget med hvid chokolade, men cremen til chokoladekagen er der også hvid chokolade, så jeg synes måske det bliver for meget, selvom jeg elsker hvid choko!
Jeg har lige prøvesmagt dem, og jeg råber egentlig ikke hurra - troede de ville være mere svampede og smage af mere - jeg håber de bliver lidt bedre af, at der kommer frosting på. Og så håber jeg, at jeg får tid til at udstikke noget fondant som kan komme ovenpå - men det er nok tvivlsomt.

Rugbrød  
 Det jeg plejer at lave - altid godt!

Chokoladekage  
Det er denne her fra det søde liv på DR1. Der mangler også noget på toppen her, men jeg har lavet blåbærsylt og imorgen tidlig laver jeg fløde/hvid chokolade.

Hækle
I denne rulle hækletøj gemmer sig en babyfut og TADADA..... en færdighæklet djævlehue, der nu ser ud til at være i rigtig størrelse. Men der SKAL åbenbart være lidt bøvl med den hue, for da jeg manglede 16 rækker, måtte jeg skifte til en ny nøgle garn. Nu håber jeg monteringen går glat!

Og så har jeg været til frisøren og på shopping!

Det er da helt godt klaret samtidig med at jeg har været sammen med barnet der aldrig sover (altså mit eget...)! Helt ærligt - hun er 8 mdr. I dag sov hun 15 min til formiddag og 1t. 45 min efter frokost AND THATS IT! Og hun smiler hele vejen igennem. Det er sgu da ikke helt normalt!

Egentlig ser alle billeder enormt kedelige ud - øv. Jeg håber jeg har overskud til at tage nogle imorgen, hvor kagerne er pyntet! Og måske af mine indkøb!

onsdag den 15. juni 2011

Jeg har et vel-udviklet shoppegen...

... hvilket har resulteret i disse skønne sager, der kom med posten i dag:


Lækkert tøj fra Pompdeluxe til Andrea. Det er første gang jeg køber tøj derfra, og hold fast en lækker kvalitet! Og så var jeg så heldig at få det hele til halv pris! Og det er ikke engang særlig dyrt i forvejen!


Og så fik jeg sådan en lækker posetaske med... som gave!


Mega fede illustrationer fra going Danish. De er simpelthen fantastiske - og billige! Og så var der denne søde besked med:


Arhm men altså... Bare lige som afslutning på en rigtig god kommunikation under handlen. Lækker detalje!

Kan man fornemme adrenalinen der suser rundt i kroppen på mig?!:-)
Jeg glæder mig så meget til at få billederne op, og få vasket tøjet til Andrea. Det er vist lidt for stort til hende endnu, men lige om lidt...

I morgen tager jeg til Fyn på familiebesøg, så måske bliver der ikke blogget før søndag igen.
Så god weekend!