tirsdag den 24. april 2012

Jeg har vundet!

Det er godt nok ved at være lidt tid siden, men jeg var en af de heldige vindere hos Lisbet/LLL & Co.


2 lækre glas marmelade, som allerede er spist! og en hyggelig hilsen og et påskeæg.
Det er ellers længe siden jeg sidst har vundet noget, så jeg blev rigtig glad! Der er bare noget helt særligt over at få en pakke ind ad døren med en hyggelig hilsen!

Tusind tak til Lisbet og Frk. Anna!

mandag den 23. april 2012

Holmegaard JEB '65 vaser

Igen igen har jeg været heldig og har fået lov til at "teste" disse to sindsygt lækre vaser!

Glaskunst fra gemmerne - JEB '65
Tidens populære ”Mad Men - univers” har givet os smag for frodige timeglasfigurer og feminin udstråling. Det har også fået Holmegaard til at gå i designarkiverne efter inspiration fra de trendy 60’ere, og nu relanceres Jacob E. Bangs kurvede JEB '65 vase i opalhvid glas, der er som skabt til tidens retro-stil.
Smal om taljen, bred om skuldrene, fri for al overflødig pynt og klædt i diskret hvid. Vasens smalle talje gør det samtidig nemt at arrangere blomsterne og skabe fylde i selv mindre buketter.
JEB '65 findes i to højder - 14,8 cm og 21 cm - i farven opalhvid til hhv. 249,75 (vejl.) og 399,75 (vejl.)
De nye vaser vil være i handlen fra medio februar 2012.

Vaser er udført i håndblæst glas og passer til ALT. Jeg er virkelig begejstret for dem. De kom i brug idet de kom ind ad døren. Her er mine egne billeder af dem.

Stor vase med kirsebærgrene

Lille vase med hortensia i potte
Jeg har selv været fascineret af mange andre keramikvaser fx dem fra Kähler, men synes faktisk at de her er mere klassiske og enkle - hvilket passer godt ind hjemme hos os. Og jeg tror også de har lidt længere holdbarhed.
Se mere på www.holmegaard.dk.


Se også min giveaway i samarbejde med Rosendahl her!

 Dette indlæg er sponsoreret!

søndag den 22. april 2012

Review af Rosendahl's Grand Cru Outdoor

Let’s go outside!

Med tidens ”urban gardening” trend er haven også kommet til byen. Vi glæder os til lyse nætter på altanen, grill i gården og kølig hyldeblomst i havestolen. Med Grand Cru Outdoor er der farvestrålende nyt til
havefolk og storbymennesker - og alle andre med hang til charmerende sommerservice og udendørsservering.

Serien rummer drikkeglas i to størrelser, små skåle til spisning og servering samt en rummelig kande med praktisk isfang, der holder sommerens saft og cider perfekt tempereret både i og udenfor køleskabet.
Grand Cru Outdoor er i butikkerne fra primo februar.

Kande 169,75 kr.

Glas 4 stk. 41 cl. 99,75 kr.
Glas 6 stk. 19 cl. 99,75 kr.
Skål 2 stk. 69,75 kr.

Jeg har været så heldig at få lov og teste denne serie fra Grand Cru. Desuden har jeg også fået lov at teste termokanden, der hører til serien.

Termokande i bløde former

Som en selvstændig tilføjelse til Outdoor universet kommer nu den nye termokande Grand Cru Soft. Med sin overflade af frosted plast er Soft som skabt til en plads ved siden af den farvestrålende udeserie. Sæt den rummelige termokande på morgenbordet med varm the, lad den holde aftenkaffen varm på terrassen eller tag den med ned i gården sammen med de øvrige Outdoor dele, når anledningen kalder på en sommerlig termokande, der holder varmt og koldt – og helt tæt.
Grand Cru Soft er i butikkerne fra primo april og koster 299,75 kr.

Og i dag kom glassene (19 cl) og termokanden i brug til Økodag. Mens jeg var på arbejde tog Søren, Andrea og min mor nemlig ud for at danse med køerne og se på traktorer. Traktorer er nemlig det helt store hit hos Andrea i øjeblikket Søren ønskede sig og dreng og i Andrea har han næsten fået det!
Glassene og termokanden var med ude i det fri bondemandens lade. Glassene er simpelthen perfekte til en på Andreas størrelse. De er lidt mindre end de klassiske plastikkrus fra IKEA, hvilket gør at de ligger rigtig godt i Andreas lille hånd. Og så er de noget kønnere men stadig robuste - og de tåler opvaskemaskine!
Termokanden holdt på den varme kaffe, så kaffen var god selv efter 2 timer i termokanden.
Kanden og skålene har vi stadig til gode at teste.
De nye varer er bestemt godkendt både i forhold til design og funktion. Og så synes jeg prisen på 99,95 for 6 glas bestemt er rimelig.
Se mere på www.rosendahl.dk

Dette indlæg er sponsoreret!
 

onsdag den 18. april 2012

Giveaway i samarbejde med Rosendahl

Jeg været så heldig at få lov at udlodde denne lækre termokande fra Rosendahls Grand Cru serie.


Om kanden skriver Rosendahl blandt andet:

Grand Cru klassikere i nye forårsfarver

Grand Cru termokanden der er kendt for sine slanke linjer og fyldige indre, og berømt for sin unikke hældefunktion. Det gode design ændrer vi ikke på – kun farverne er nye.
Sæt feminine farver på boligens tilbehør med den nye syrenlilla kande.
Kanden er smart udstyret med en trykknap i toppen! Du kan se mere på http://www.rosendahl.dk/.
Har du lyst til at vinde denne?
Reglerne er som følger:
  • 1 lod for en kommentar
  • 1 lod for fast læser
  • 1 lod for at linke til denne giveaway i sidebar eller i et indlæg (brug billedet foroven)
Du kan altså samle 3 lodder i alt. Husk at skrive din mailadresse, hvis du ikke har en blog og at skrive, hvor mange lodder du deltager med.
Held og lykke!  

Dette indlæg er sponsoreret!

Der har lige været dømt pause...

Der har nemlig været dødsfald i min familie og begravelse mm har lige skulle overståes.

Selvom det har taget hårdt på kræfterne, har der alligevel været tid til at hækle en smule. Og bold-temaet fortsætter... Først var der denne hæklede bold, som skulle have været perfekt, men bestemt ikke blev det! Så lavede jeg denne bold, som jeg blev noget mere tilfreds med, men jeg lavede en fejl, da jeg satte den sammen, for den 2 af farverne stødte op mod hinanden. Nu har jeg så lavet denne bold


Hæklet i enkelt bomuld fra forskellige mærker - og denne gang passer det hele!! Farverne rører ikke ved hinanden og bolden er rund! Så måske kan jeg nu lægge boldene bag mig hvis jeg ikke skal i gang med en masse produktion, for de er så hyggelige at lave!
Opskriften er den samme som sidst, nemlig denne fra Søhesten.

lørdag den 7. april 2012

Et stk færdig hæklet bold!





Desværre ikke helt som håbet... Jeg bøvede lidt med at få de 4 farver sat rigtigt sammen og der er også 2 farver der støder op mod hinanden på 1 kant. Er det mig, der ikke tog mig nok tid - synes nu ellers jeg brugte rigeligt! - eller kan man ikke bruge 4 farver og så sætte sammen, så der ikke er nogen der støder op mod hinanden?
Men bortset fra farvebøvlet synes jeg den er vældig fin! Den er hæklet i dobbelt bomuldsgarn og er omtrent på størrelse med en damehåndbold. Lige om lidt laver jeg en i enkelt bomuldsgarn... Stay tuned!
Opskriften er stadig den populære fra Søhesten.

Postet fra Padden

torsdag den 5. april 2012

Starten på en ny hæklet bold





Jeg er startet på en ny bold - for jeg er stadig på ingen måde tilfreds med "den ideelle bold".
Opskriften er fra Søhesten.

Postet fra Padden

tirsdag den 3. april 2012

En hæklet bold...

... eller det der skulle have været en hæklet bold.

Jeg var så glad, da jeg så dette link hos Camsen/for2krblandet. Og nu har jeg prøvet en gigantisk ideel sphere med 60 runder. Desværre er den ikke blevet helt ideel! Faktisk mest af alt bare bulet;-)
Den skulle være en gave, men nu er jeg i tvivl om, om man kan give sådan en bulet bold væk. Hvad synes du?
Postet fra Padden

mandag den 2. april 2012

Tillykke med fødselsdagen!

Godt nok lidt forsinket eftersom bloggen her havde 1 års fødselsdag i lørdags. Og jeg havde husket det fredag aften... Men vi var i sommerhus med en gren af familien og lørdag var der fuld fart over feltet - og så havde jeg glemt det igen!





Så forsinket tillykke!
Og når man har fødselsdag følger der også gaver med. Men jeg må vist hellere være den glade giver som traditionen foreskriver her i blogland. Så hvis du har en god ide, godt kunne tænke dig at præmien var noget lignende jeg tidligere har lavet eller noget tredie, så kommenter endelig!
Og imens lægger jeg også hovedet i blød.