lørdag den 31. december 2011

Godt nytår!



Hvad gæsterne hos os er pyntet med!

Tusind tak for i år og for at i læser med! Glæder mig til at se hvad 2012 bringer...

Kh Camilla

posted from Bloggeroid

fredag den 30. december 2011

Måske en del af nytårs"makeup-en"?



Nail sticker fra H&M. Perfekt til mødre, da man ikke skal vente på at det tørrer, men jeg er lidt i tvivl om holdbarheden...
Jeg har fundet en pakke med 20 stickers i H&M på Clemens Bro i Århus på tilbud til 10kr.

posted from Bloggeroid

torsdag den 29. december 2011

Giveaway!

  • fordi jeg hækler mere end jeg selv kan bruge
  • fordi jeg er SÅ glad for alle jer der læser med
  • fordi januar er lidt kedelig
  • fordi giveaways er skønne
  • fordi jeg kan!

Præmien er dette hæklede halsrør. Farven bliver ikke gengivet så godt, men den er mørk kakigrøn. Det er hæklet i en uld/alpaca/akryl-blanding.

Du får lodder på følgende måde:

1 lod for kommentar til indlægget
1 lod for link på egen blog til denne giveaway
1 lod for fast læser

Du kan kombinere lodderne og kan i alt få 3 lodder med. Skriv i kommentaren, hvor mange lodder du deltager med.

SÆT IGANG!

Mellem jul og nytår...

Sidste år havde jeg barsel på dette tidspunkt og var bare i min barselsboble. I år har jeg været så heldig at have fri - det er skønt, men ligeså hårdt arbejde som sidste år! Andrea kræver masser af opmærksomhed, men har lige overstået et tigerspring hvis man ellers tror på den slags og nu er hun også bare helt enormt sjov! Så lækker er hun blevet!


 
Men jeg får ikke hæklet eller syslet så meget som jeg havde håbet. Det er dog blevet til et hæklet pandebånd ala Jeanette/Lutter Idyl. Jeg var vild med farven elsker generelt den karrygule ret højt! og har derfor copypastet helt vildt.

 
Jeg er ved at lave et til Andrea i lilla alpaca/silke fra Drops - helt vildt lækkert garn!

PS. Giveaway coming up!
Og Camilla A - hvor er du?! Du vandt decubal dusch og en hæklet uldhue. Skynd dig at sende mig en mail!

lørdag den 24. december 2011

fredag den 23. december 2011

Kan du huske at jeg skulle lære at sy...?

Se mere lige her.

Her er hvad der kom ud af det.

Ja, ikke det bedste billede...

Et styk Elsebeth Gynther hue i lilla fløjl og med fleecefor i lilla med gule hjerter.
Desværre måtte jeg klippe en hæl og hakke en tå flere gange undervejs, så selvom den er syet til Andrea, må jeg sande, at den lige præcis er for lille til hende. Måske skulle jeg have startet med et lidt mindre projekt...
Så næste gang jeg finder symaskinen frem, har jeg besluttet at sy stof på suttekæder efter Mettes anvisning.

Men er den ikke meget fin alligevel?!:-)

torsdag den 22. december 2011

Vinder af giveaway!

Så har jeg trukket en vinder!


Der var 15 deltager og 32 lodder. Søren valgte et tal mellem 1 og 32 og valget faldt på nr. 27. Tillykke til Camilla A! Send fluks adresse på min mail!
Og tusind tak for deltagelsen til jer andre.
Som lovet kommer der en ny giveaway inden længe!


onsdag den 21. december 2011

Hurraa!!

Og tillykke med fødselsdagen, Camilla!
Tak, Camilla!

Har jeg ikke bare sørget for lækkert vejr i dag? Hvis der dog bare havde været lidt sne og frost også som sidste år... Bare lidt!

Lånt på dr.dk

Dagen har været lidt en blandet fornøjelse. Den startede kl 3 i nat, hvor Andrea vågnede med feber-rystelser. Hun har været syg med feber i 3 dage nu og er noget så pylret. Så ikke meget søvn til mig i nat. Til gengæld kunne jeg stå op helt alene og nusse rundt og bage boller uden at blive forstyrret her til morgen - Søren og Andrea sov nemlig.
Kl. 7 vækkede jeg Søren og vi spiste en hyggelig morgenmad sammen inkl fantastiske gaver inden jeg tog på arbejde. Der blev jeg også fejret med morgenbord og gave!
Og her til eftermiddag fik jeg igen gave og inden længe er det slut med fødselsdag. Heldigvis venter der flere gaver lige om lidt! Både flere fødselsdagsgaver, men også julegaver. Det er en af fordelene ved at have fødselsdag tæt på jul - det er et stort gaveorgie!:-)


Billede af gavebordet - og en mascara og en bodyolie er allerede taget i brug!

Og så har jeg lige set at jeg er oppe på 57 faste læsere! Tusind tak for en skøn ekstra fødselsdagsgave og velkommen til nye læsere.
Jeg må hellere vente med at trække min giveaway til imorgen, hvis der nu skulle være flere der vil være med. Men jeg glæder mig til at trække den og så tror jeg godt jeg vil love en nytårsgiveaway, som tak for tilslutningen til min blog!

fredag den 16. december 2011

Giveaway med lækkerier!

Det sidste indlæg var nr. 150! Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg gik ind til, da jeg startede med at blogge, men jeg er bestemt ikke blevet skuffet over livet som blogger. Tusind tak for at i læser med!

Billede lånt på decubal's hjemmeside

Jeg har fået lov at teste lækre produkter fra decubal (anmeldelse kommer, så snart jeg har testet lidt mere!) og i den forbindelse har jeg også fået lov at udlodde en lækker Shower & Bath Oil.
Men da jeg også har lavet 150 indlæg og jeg har fødselsdag lige om lidt, smider jeg også en hjemmehæklet hue i puljen!


Huen er lavet i naturuld og er dejlig tæt og varm!

Så du kan altså vinde Decubal shower & bath oil til at pleje den tørre vinterhud OG en lækker varm hue, så du ikke fryser ørerne, når vi nu lige om lidt forhåbentlig! skal have koldere vejr.

Reglerne for deltagelse:

  • 1 lod for en kommentar
  • 1 lod for fast læser
  • 1 lod for link på egen blog

Du kan selv kombinere hvordan du lægger lodder i puljen, men husk at skrive i kommentaren, hvad du gør.
Vinderen trækkes dagen efter min fødselsdag d 22. december.
Sæt i gang!

onsdag den 14. december 2011

Farmor er på besøg...



Og jeg er ved at lære at sy. Hold nu op det tager lang tid inden man når dertil! Vi har været i gang hele dagen - med Andrea på sidelinien - og jeg er først lige færdig med at klippe op...

Kan du se, hvad jeg er i gang med?:-)

posted from Bloggeroid

søndag den 11. december 2011

Min første gnom

Har set dagens lys!

Den er selvfølgelig hæklet efter Cecilie's  opskrift. Den finder du lige her. Tusind tak, Cecilie!
Min er ikke lige op og ned, da jeg eksperimenterede med at hækle med tyndere garn ved ansigtet. Skægget er lavet af en skumplade fra Tiger, som jeg har klippet ud og derefter syet fast med gul bomuldsgarn.
Jeg har allerede lavet en til i ren bomuldsgarn fra Søstrene Grene efter inspiration fra Jeanette - billeder af den kommer senere.

Og næste indlæg er nr. 150!! Så en giveaway er på vej!

søndag den 4. december 2011

Er lidt bagud...

For jeg har igen været ramt af sygdom. ØV!

Men se hvad jeg modtog tidligere på ugen fra Stina.

Fin indpakning


Lille ekstra hyggelig gave

Fedt tryk

Uden indhold

Med indhold - og posen de var i før, har lige sneget sig med på billedet
Tusind tak, stina! Og hvis du er heldig, kan det være, at du også kan få et ovre ved Stina.