tirsdag den 31. maj 2011

Tigerbutikken...

... har altså nogle gange nogle ret fine ting.

I går fik jeg købt en fin lyskæde til Andreas værelse med elefanter



Og et fedt navneskilt til kufferten - jeg er helt vild med farverne!


Og så selvfølgelig en is - fordi det var super lummert og solen skinnede!

Billedet er herfra via google

mandag den 30. maj 2011

Kan man være skuffet...

... over en neglelak??? Jeg er altså...

Jeg har købt en essie neglelak (heldigvis billigt på nettet!) i en fin pink/lyserød farve.


Og så var jeg ellers helt klar i dag, da Andrea sov - jeg havde filet og gjort ved og så skulle lakken på. ØV! en skuffelse! Det klattede nærmest på. Her er beviserne (eller mangel på samme??)


 Det ser nemlig værre ud i virkeligheden. Men da jeg så billeder besluttede jeg, at det må blive på et par dage (læs: til jeg får tid til at skifte det igen:-)) Der er jo alligevel ikke nogen, der skal se det tæt på.
Men skuffet over lakken er jeg nu stadig.

PS. Jeg brugte en IKEA-skammel til at hvile fødderne på, mens jeg lagde lakken på. Og det er den altså helt perfekt til!

Så har jeg fået mere garn...

... til mit hæklede sjal!



JUBII!!


Jeg kan ikke helt finde ud af hvilket billede, der bedst gengiver farverne, så her er begge.


Det er ikke helt samme parti/indfarvning, men det er der ikke noget at gøre ved. Det dejlige er, at sjalet bliver stort og lækkert at bruge på skuldrene de kølige aftner på terrassen:-)
Garnet er strømpegarn fra Kvickly - jeg mener det koster 60,- for 4 nøgler med 210m.

Jeg har faktisk været noget utilfreds med det, for indimellem er det bundet sammen med en knude... Det er garn i nøgler normalt ikke, vel??

Men nu skal jeg være færdig med sjalet. Det måler nu 90x49 cm.

søndag den 29. maj 2011

Barnepige holder!!!

Min mor og stedfar har været på besøg fra lørdag formiddag. De skulle passe Andrea i aftes, da Søren og mig skulle til fest. Men om formiddagen nåede vi lige ind til Århus og slentre op og ned af gågaden, hånd i hånd, uden Andrea- skønt!
Andrea er åbenbart et rigtig mønsterbarn, når det kommer til pasning. Hun græder ikke når vi går, og hun lægger sig til at sove uden brok! Så er det også noget nemmere at nyde at være ude i den store verden!
Så vi hyggede os rigtig, nød lidt god vin og fed livemusik, og jeg var først hjemme kl 1!
Dejligt, men man skal virkelig bare huske, at der er en "dagen efter"! Heldigvis har Andrea også vist sig fra sin bedste side i dag:-)

Min mor havde nogle bonderoser med til os - de er sindsygt flotte! Og store!


Men er det virkelig det man kalder bonderoser??



Desværre er de allerede begyndt at "fælde", så det er vist med at nyde synet!

onsdag den 25. maj 2011

Endnu en hæklet gave...

... til den lille ny baby.
Jeg blev kraftigt inspireret da jeg så disse blæksprutterAnnes blog. Og så måtte jeg prøve selv. Min er lavet uden opskrift på nær øjnene, som jeg er blevet inspireret af her. Øjnene er ikke som i opskriften, da mine skulle være mere runde.
Hvis noget ønsker opskriften på øjnene, kan jeg godt lægge den ud.

Hvis jeg nu selv skal sige det, er resultatet altså blevet ret godt!
Og den er selvfølgelig i sort/hvid, da baby kun kan se kontraster og så er der rasleæg indeni, så den kan bruges som rangle senere. Jeg har også lavet en snor til ophæng, hvis den nu skal hænges op.
Altså hvor er jeg bare tilfreds med mig selv - og lidt ærgerlig over at jeg ikke skrev ned, hvad jeg gjorde:-)

mandag den 23. maj 2011

Den lille ny baby kom i sidste uge:-D

Jeg har endnu ikke fået afleveret gaven, men det sker onsdag i denne uge. Jeg skrev tidligere, at jeg ikke ville vise gaven før jeg havde afleveret den, men her kommer alligevel billeder. Jeg tror heller ikke moderen har tid til at lure med her mere:-)


Det er en vaskebold/sansebold lavet i bomuld. Jeg fik inspiration her. Jeg fulgte ikke opskriften derfra, men tænkte jeg bare ville hækle derudaf. Jeg hæklede en magisk ring med 6 fastmasker og derfra hæklede jeg 2 fastmasker i hver maske uden at tælle omgange. Jeg hæklede med dobbelt bomuld og hæklenål 5. Da jeg syntes det var tid til den sorte, skiftede jeg farve og hæklede med den sorte en omgang. Jeg lavede også en snor til at hænge op i ud af luftmasker inden jeg afsluttede den sorte.
Ved nærmere eftertanke er min bold blevet noget tæt i det. Man kunne måske godt bare hækle med en tråd bomuld. Jeg ved heller ikke hvor meget sansebold der er over den, eftersom den mest ser sort ud. Og så har jeg overvejet om man ikke bare kan hækle 2 stangmasker i hver maske - så går det vel noget hurtigere - jeg synes nemlig den tog ret lang tid at lave.
Nu ser vi om den lille baby (læs moderen) kan bruge den.

PS. Hold nu op, hvor jeg glæder mig til at se/holde sådan en lille ny igen!

Åh nej...

Jeg tror Andrea har sådan en dag, hvor hun er vågen ret meget af tiden!!!
I forvejen er hun ikke en der sover meget, men idag har hun taget en formiddagslur på KUN 40 min... Jeg nåede lige at tørre mig efter badet - så skrattede babyalarmen. 
Brok, brok, brok... Men det er altså lidt belastende. Heldigvis er hun så ikke et pylret barn, så hun ligger bare og leger selv - og det er jo dejligt!


lørdag den 21. maj 2011

Jeg er på...

... Familietur med svigerfamilien. Hele svigerfamilien, som i ca 35 mennesker! Så ingen spændende indlæg. Jeg har dog mine nye danefæ strømper på idag, og dem er jeg ret glad for, så dem skulle i lige se:-)
Published with Blogger-droid v1.6.8

tirsdag den 17. maj 2011

Så fik vi endelig...

... en masse regn! Når man er blevet haveejer, ser man pludselig hvor meget det betyder. Og så er der rig mulighed for at hygge indendørs.

Billedet er fra dr.dk

I dag har jeg ryddet op i min "sy-kasse", dvs samlet ekstra-knapper fra tøj i en pose og samlet alle de løse nåle sammen. Der er faktisk nogle ret fine imellem, som jeg kan bruge til hæklede ting. Så har jeg også lavet fordej til rugbrød og i aften skal jeg lave en koldhævet dej til boller til mødregruppen imorgen. Og så er jeg i gang med at hækle en gave til en lille ny baby, der er lige på trapperne. Men hendes mor læser måske med her, så jeg kan ikke vise billeder endnu:-) Men de kommer så snart gaven er afleveret.

mandag den 16. maj 2011

Jeg var til...

... åbningssalg ved Danefæ i lørdags. De åbnede en butik i Beder nær Århus. Jeg troede egentlig bare at der ville være et par gode tilbud, men der var faktisk et slags lagersalg i lageret bag butikken!! Jeg er ret vild med danefæ, så det var jo perfekt! Jeg fik købt 4 bluser til Andrea og 8 par sokker - det er godt nok for stort, men man må jo slå til, når chancen byder sig:-)
Derudover købte jeg er jakke, en cardigan, en top og et par strømper til mig selv. Og så en t-shirt til kæresten, der pænt sad og legede med Andrea mens jeg stod på hovedet i kasser.
Og da vi betalte, fik vi et lille gratis stofnet. Det passer lige til sutte-pose eller madpakke-pose.



Det er da fedt! Er faktisk blevet endnu mere pjattet med Danefæ efter vi var afsted... Tjek deres webshop ud her.

søndag den 15. maj 2011

Så har jeg fået en...

... kommentar på bloggen! Og så fra en italiensk dame - man bliver helt overrasket og undrer sig egentlig over, at en fra Italien kan finde min lille bitte blog.

Så vidt jeg kan forstå sælger hun håndlavede alfer.


Dette billede er fra hendes blog. De er godt nok søde og fine:-)

Så er jeg i gang...

... med et nyt hækleprojekt.

En hæklet sjal, som jeg har fundet opskriften på her. Der er så mange fine - og lidt mere specielle opskrifter - som jeg gerne vil prøve.
Problemet med sjalet her er, at jeg måske ikke har nok garn - synes det forsvinder hurtigere end jeg regnede med. Og jeg har ikke kunne finde mere. Hvis det går helt galt, må det blive til et barnevognstæppe Andrea på et tidspunkt kan lege med.
Og det bedste er, at det går hurtigt med halvstangmasker og systemet er så nemt, at man ikke behøver at kigge på opskrift eller tælle masker. Dejligt!
Beklager de dårlige billeder - de er med mobilen.

torsdag den 12. maj 2011

Øv...

... havde lige håbet sådan på tordenvejr i dag! Termometeret viser 22 grader i skyggen - ja, det er lummert! En enkelt byge på 5 minutter er, hvad det er blevet til...
Så kom jeg i tanke om, at jeg tog lækre billeder af... æbletræet??? udenfor vores hus.



De er desværre allerede ved at afblomstre, men så kommer der da forhåbentlig æbler!

fredag den 6. maj 2011

Hækle-hygge...

... i solen, mens Andrea sover i barnevognen ved siden af - altså under en parasol! Hun er på ingen måde flink til at sove i øjeblikket, så jeg tør næsten ikke gå i gang med noget, for så vågner hun. Men lige pt har jeg haft ro i 1 time og 20 minutter. Fantastisk!
Published with Blogger-droid v1.6.8

torsdag den 5. maj 2011

Lige nu hækler jeg...

... lidt forskelligt. Jeg er lige ved at være færdig med vesten fra Familiejournalen, som mange andre også har hæklet.
Hæklet vest til Andrea i lilla bambusgarn (farven snyder lidt)
Jeg bøvler bare lidt med kanten, men heldigvis kommer svigermor på besøg i weekenden og hun kan noget med strikke- og hækletøj!

Hvis jeg ikke orker at gå i gang med et stort projekt, hækler jeg meget ofte spiraler til et sjal - hvis jeg ellers får hæklet nok. Her kan jeg nemlig (næsten) slå hovedet fra og man kan nå et par stykker på en aften.
Hæklet spiral, opskrift fra På Krogen


Og hvis jeg virkeligt tog mig sammen syede jeg de sidste stjerner på en bold jeg har lavet til Andrea. Hun er helt vild med den, for den er ikke fyldt særlig hårdt, så den er nem at få fat i.
Og Andrea er ligeglad med at der hænger en løs tråd!:-)

Og ellers overvejer jeg, hvad næste projekt skal være. Vesten tog ikke særlig lang tid - jeg håber Andrea kan passe den. Jeg har sjusset lidt ift garnkvalitet og nålstørrelse, men umiddelbart bliver det vist godt!
Ideer til næste projekt - gerne i bomuld - modtages gerne!

mandag den 2. maj 2011

Jeg har også...

.. fået nogle af de lækre hæklenåle fra Clover.
Og jeg må give alle der har skrevet det ret... (har læst det på så mange forskellige blogs, at jeg ikke kan huske hvilke!) DE ER BARE BEDRE! Enten så er det de dejlige nåle, og ellers er jeg bare blevet noget bedre til at hækle, for arbejdet bliver også pænere. Nålene glider ligesom nemmere igennem maskerne og fingrene kan klare længere stræk. Skønne er de bestemt! 
Jeg elsker en god handel, og det fik jeg i denne ebay-butik. 3 nåle for 88kr inkl porto! Fantastisk service og hurtig forsendelse.

søndag den 1. maj 2011

Sådan...

... har mine orkideer set ud siden sidst i januar.


Men nu er det slut... De har nu godt nok også holdt længe, så jeg kan vidst ikke tillade mig at klage. Hvor er sådan nogle orkideer altså bare flotte!