Viser opslag med etiketten IKEA. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten IKEA. Vis alle opslag

søndag den 12. juni 2011

Jeg har købt...

... en (ny) symaskine!! Her mast ind blandt andre ny-indkøb fra denne uge, der ikke er kommet videre! Et par sko, der skal byttes igen og en IKEA-kasse, der indeholder en reol til Andreas værelse.


Min lokale Kvickly havde maskinen til 500,- og MAN MÅ ALDRIG GÅ NED PÅ UDSTYR!!! Jeg kan nemlig ikke sy, så det er undskyldningen for at købe maskinen. Jeg har da det obligatoriske Bernina-sykørekort fra folkeskolen, men men men... Jeg har da også lagt nogle jeans og lign op, men en ørn er jeg nok ikke.

Kan den mon sy med mig ved rattet?

Men jeg lærte jo at hækle på YouTube, så jeg kan vel også lære at sy på cirka samme måde.
Og hvad er det så lige jeg skal sy... Jeg ved det faktisk ikke! Men nu har jeg en symaskine (som vi overhovedet ikke har plads til).

Reolen skal vi meget gerne have samlet og sat op i dag! Andrea har allerede masser af legetøj og vindueskarmen, som er den eneste reele flade i menneskehøjde, er ved at eksplodere! Mit gamle - og elskede - skab står på Andreas værelse og må nu lade livet. Men så kommer der luft til værelset og jeg har fået ryddet op i noget tøj!

Og som bonusinfo, kan jeg fortælle at Søren og mig overlevede endnu en tur i IKEA en lørdag:-)

mandag den 30. maj 2011

Kan man være skuffet...

... over en neglelak??? Jeg er altså...

Jeg har købt en essie neglelak (heldigvis billigt på nettet!) i en fin pink/lyserød farve.


Og så var jeg ellers helt klar i dag, da Andrea sov - jeg havde filet og gjort ved og så skulle lakken på. ØV! en skuffelse! Det klattede nærmest på. Her er beviserne (eller mangel på samme??)


 Det ser nemlig værre ud i virkeligheden. Men da jeg så billeder besluttede jeg, at det må blive på et par dage (læs: til jeg får tid til at skifte det igen:-)) Der er jo alligevel ikke nogen, der skal se det tæt på.
Men skuffet over lakken er jeg nu stadig.

PS. Jeg brugte en IKEA-skammel til at hvile fødderne på, mens jeg lagde lakken på. Og det er den altså helt perfekt til!