onsdag den 21. november 2012

Nemme grydelapper

I sidste uge havde vi alle ferie og vi var så heldige at vi kunne låne et sommerhus af min moster og onkel. Som tak for lån af huset fik jeg på en dag hæklet et par tykke grydelapper - og det var så nemt! Så her kommer en lille DIY.



Garnforbrug: 2 nøgler Drops Paris, bomuld 8/8 og noget af en kontrastfarvet nøgle til kanten
Nål: 6
Sværhedsgrad: nem
Tidsforbrug: 1 dag, afbrudt af måltider, leg med Andrea, gåture mm.
Størrelsesmæssigt passer de til en god mandehånd.

Slå 25 luftmasker op +2 til at vende på. Hækl frem og tilbage med halvstangmasker (stadig med 2 luftmasker at vende på) i alt 17 (eller var det 19?) gange. Luk af. Hækl i alt 4 stykker.

Saml stykkerne 2 og 2 ved at hækle fastmasker hele vejen rundt. Hækl derefter (1 halvstangmaske, 1 stangmaske, 1 halvstangmaske) i samme maske. Spring 2 fastmasker over. Fortsæt hele vejen rundt. I hjørnerne har jeg bare hæklet 3-4 fastmasker. Inden du lukker af hækler du 8 stramme luftmasker til hank.

TIP: I stedet for at hæfte de løse tråde, har jeg bare hæklet dem fast i forbindelse med jeg har lavet kanten.

GOD FORNØJELSE!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentarer, ja tak!