Jeg har tidligere haft en Senseo, som måtte lade livet grundet pladsmangel på bordet, at den blev brugt for lidt og at vi ikke syntes kaffen, der kom ud, var varm nok. Derfor var jeg lidt spændt på at teste denne nye Twist.
Mit kaffehjørne |
Closeup |
Den kommer i 4 farver og jeg har fået en limegrøn, hvilket passer fint hjemme hos os. Farven er nu ikke så dominerende, da den er skjult i bunden og under klappen til låget. Bagpå er der er klar beholder til vand, hvilket for mig er en fordel, for så kan jeg tydeligt se, når der skal vand på. Derudover fungerer den meget som den tidligere Senseo. Det nye for mig er, at man kan købe puder, der kan lave kakao eller cafe latte (og der findes sikkert flere varianter).
Vi har afprøvet den en lille uges tid og vi er blevet overraskende glade for den! Kaffen er stadig ikke det varmeste (specielt ikke når man er vant til instant!), men det har vist sig som en klar fordel i den travle småbørnsfamiliehverdag - kaffen kan nemlig drikkes med det samme om morgenen og den tager kun 30 sekunder at lave!! Tidligere stod koppen bare til vi kom hjem fra arbejde, måske lige med undtagelse af 2 små slurke.
Jeg er sådan en der putter mælk i og det gør jo, at kaffen er endnu koldere. Men det har jeg nu løst ved at give en slat mælk en tur i mikroovnen først. Så temperaturen passer fint til vores hverdag nu.
Og jeg har for nylig smagt kaffe fra en tassimo hos en veninde - den virkede nu ikke meget varmere...
Maskinen fylder på bordet -men jeg har alligevel for længst opgivet drømmen om et helt ryddet køkkenbord kun pyntet med en bakke med krydderolier- men det er til at leve med!
Så det er altså thumbs up herfra til den nye Senseo!
Hvis du er nysgerrig, så se mere på hjemmesiden eller facebook!
PS. Hvis du prøver den, så pas lige på kaffepuderne, der hedder "strong"! Vi lå vågne i flere timer og bliver normalt ikke påvirkede af kaffe... På den anden side kan det jo være, at det er lige det, du har brug for!?
Dette indlæg er sponsoreret men tekst, billeder og mening er min egen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentarer, ja tak!