søndag den 30. oktober 2011

Mini giveaway

Som flere andre bloggere har jeg fået mulighed for at tage på McDonald i anledning af, at de kører en læs højt kampagne med Happy Meal. Hvis man køber et Happy Meal kan man indtil 3. november få en god børnebog med. Se mere om hvilke bøger det er her.


Fra McDonalds pressemeddelse:
Danske forældre elsker at læse højt for deres børn, og i langt de fleste børnefamilier er højtlæsningen en fast del af hverdagen. Det svarer danske forældre i en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for McDonald’s. Der er dog brug for, at forældrene læser endnu mere med deres børn, mindst 10 minutter hver dag, mener lederen af Nationalt Videnscenter for læsning, Klara Korsgaard. Og det får landets forældre rig mulighed for, når McDonald’s i hele oktober sætter fokus på børnelitteratur og deler mere end 400.000 børnebøger ud med Happy Meal.



Da jeg synes en anden også skal have glæde af tilbuddet, udlodder jeg en af disse 2 bøger - du vælger selv hvilken - og et gavekort til McDonald på 75kr. Læg en kommentar og så er du med!
Jeg trækker en vinder d. 4. november.

PS. I den kommende uge, kan man få en mumi-bog:-)

Lækker nederdel - og mad!

Jeg er blevet den lykkelige ejer af en nederdel fra Trines hånd.


Er den ikke lækker?!? Og den passer perfekt og kæresten har også godkendt den! Hvis du er hurtig og/eller heldig, kan det være du kan lokke Trine til at lave en til dig - klik klik

Jeg havde den på, da vi i går havde voksentid og var ude og spise. Vi tog på Dauphine i Frederiksgade og det var helt fantastisk! Vi fik en lækker 4-retters menu med 2 forretter, hovedret og dessert. Jeg fik vinmenu til, mens søren måtte undvære, da han skulle køre. Han fik dog lidt i glasset hver gang, så han lige kunne smage.
Retterne var helt fantastiske. Desserten var lige sød nok, men lækker med den vin, der blev serveret til. Og vinene var generelt rigtig gode. 4 retter koster 395,- og 4 vine koster 380,-. Selvom portionerne var små, var der rigeligt i glassene og vi blev mætte med de 4 retter.
Det kan bestemt anbefales! Du kan se mere her.
PS. Tirsdag og onsdag kan man få 4 retter og 4 vine for 500,-!

onsdag den 26. oktober 2011

Mit sjal er endelig færdig!

Dette sjal startede jeg på i foråret. Se mere her og her. Det skulle have lunet mine skuldre de udendørs sommeraftener, men dem havde vi jo nærmest ingen af. Godt det samme, når jeg nu ikke kunne tage mig sammen til at blive færdig. Men nu er det færdigt!
Det er hæklet i halvstangmasker efter denne opskrift. Det måler ca 65x110cm. Jeg er endt på 20 stolper og jeg har bare hæklet almindeligt i hele masken. Måske er det blevet mindre "luftigt", men jeg er egentlig godt tilfreds.


 
Så nu skal jeg bare finde ud af, om det er til mig, til gave eller til salg...Hvad ville du give for sådan et??

mandag den 24. oktober 2011

Sidste uges hæklerier

Da jeg var med madklubben i sommerhus i Ebeltoft, fik jeg købt 6 nøgler eskimo garn i den lækre karrygule farve. Og her er hvad de er blevet til...









To halsrør! Et der lægges dobbelt og et der bare skal over hovedet.
Det lange er hæklet ud fra 80 løse luftmasker i halvstangmasker. Hvis jeg skulle gøre om, ville jeg lægge 10-20 masker til.
Det korte er hæklet med 56 luftmasker, men der er taget en del ind undervejs så jeg er endt med ca 40 masker. Det er hæklet i stangmasker. Det kunne godt have været et par rækker længere, men fungerer fint, når jeg til daglig kører bil.

onsdag den 12. oktober 2011

Pakkeleg

Så fik jeg min -vist nok- sidste gave i hus! Og hvilken en! Den er fra Elisabeth og er bare lige mig!


Og inde i posen fra sæbeværkstedet var dette her:

TUSIND TAK! Hvor er det bare alt for meget - men super lækkert!

Jeg har sat gang i Craft it forward som jeg samlede op hos Christina. Og hun hjalp mig med at komme af med mine hjemmesysler - men jeg mangler en adresse fra Onkel Anne og Thora! Stina og Camilla - huerne bliver sendt på fredag! Glæder mig sådan til at modtage noget igen - det er så fedt, når der er gaver med posten!

søndag den 9. oktober 2011

Pyntesyg?

Jeg har manglet noget, der matchede de her halskæder. Derfor kiggede jeg i krea-lageret herhjemme og her er hvad jeg fandt på.

  • uldkugle fra Søstrene Grene
  • ring med plade fra Panduro Hobby
  • superlim fra Tiger

TRYLLE, TRYLLE, TRYLLE (og ja, det tager kun så lang tid, som man siger "trylle, trylle, trylle!)

Lækker unika ring, der matcher lige dit outfit! Og da det er filtet uld, er den endda vandafvisende, skulle du glemme at tage den af, når du vasker hænder.

lørdag den 8. oktober 2011

Sommerhustur med madklubben...

I denne weekend er jeg i sommerhus med tøserne. Det er så hyggeligt!
Så der er virkelig gang i hækletøjet og slikspisningen.
Der kommer billeder senere af hæklerierne - indtil videre et billede af sofabordet. Det siger vist alt!
Published with Blogger-droid v1.7.2

søndag den 2. oktober 2011

Halskæde a la blogland...

Jeg er blevet så inspireret rundt omkring i blogland, bla her og her, af alle de enkle halskæder der bliver lavet med perler af forskellig slags. Jeg har derfor selv forsøgt mig med følgende resultat


Jeg er allerede vildt glad for dem. De er af træperler fra Tiger/Panduro og hhv grå lædersnor og sort nylonsnor.